Midtjysk Junior Klubmesterskab 2023

 JUNIOR - JUNIOR - JUNIOR

Invitation til ‘Tour de Hygge i Putten’ for medlemmer op til 18 år.

Den 20. maj kl. 10 til 15 afholder Silkeborg Fiskeriforenings Juniorklub det første “Midtjysk Junior Klubmesterskab 2023” for juniorklubberne i området. Vi mødes i Fyelmose Put & Take og ser hvilken klub, der klarer sig bedst. Det bliver fair for alle klubberne på trods af størrelsesforskelle. 


Målet med turen er ikke selve konkurrencen. Det handler mere om det gode fællesskab, som forhåbentligt kan skabes mellem klubberne. De seneste år har der været tilbagegang i mange juniorklubber, så forhåbentligt kan dette arrangement sørge for en hyggelig oplevelse med ligesindede. Arrangementet vil forhåbentligt være med til at booste samarbejdet på tværs af klubberne. 

Vi mødes kl. 10 på P-pladsen ved Fyelmose Put & Take.

Efter fiskeriet vil der være hygge med pølser og sodavand, hvorefter den klub som har klaret sig bedst vinder en vandrepokal.


T.B.F. støtter arrangementet og betaler en del af deltagergebyret - der vil dog være en egenbetaling til arrangementet på 100,- pr. person. Betaling for arrangementet sker direkte til Fyelmose Put & Take. Der er telt til rådighed, og der bliver skaffet pølser og sodavand til alle juniorerne. 


Send en SMS til 61 69 66 09 senest d. 15. maj - her oplyser du dit fulde navn samt alder.

Vi håber at kunne se T.B.F. juniorer repræsenteret til “Midtjyske Junior Klubmesterskab 2023"!


/Bestyrelsen